Mød din behandler

Indehaver og behandler, Karina Prangsgaard Poulsen

Om Karina 

Jeg hedder Karina Prangsgaard Poulsen og er 31 år. Jeg er bosat i Vejle med min kæreste og sammen har vi to små piger. Interessen for skønhed og velvære har altid været der. Jeg tog min uddannelse som lægeeksamineret kosmetolog i 2012, og jeg har derfor mere end 10 års vigtig erfaring.

Jeg har altid været meget drevet af min interesse indenfor skønhed og velvære, og har derfor brugt meget tid på at undersøge hvorfor huden reagere som den gør. At det ofte kan være for mange tanker, stress, fordøjelsesproblemer mm. der kan være årsag til forskellige hud-udfordringer. Derfor vil jeg altid se hudens signaler som et resultat af kroppens helhed – frem for kun at behandle hudproblemet udefra.

Mine drømme

Da jeg tilbage i 2017 åbnede mit lille skønhedsunivers, drømte jeg om at skabe et sted, hvor du kan sætte hverdagen på pause, sætte dig selv først, trække vejret dybt og slippe enhver bekymring for en stund. Jeg har erfaret at rigtige mange netop har brug for dette. Vi har travlt og husker rigtig meget, men glemmer ofte at mærke sig selv. Og dette vil ofte spejle sig i huden.

Jeg er glad og taknemmelig for stadig at udleve min drøm, som er at behandle, hjælpe og dele ud af min viden og erfaring. At få opbygget en tillid og tryghed så du netop kan lægge dig på briksen, give slip og bare nyde, at jeg er en nærværen- de og professionel behandler. Om det er en ansigts, negle, bryn og vippe eller voksbehandling vil tillid, tryghed samt nærvær være noget jeg hos Klinik Prangsgaard vægter højt.